---
title: "Vi opretter to nye driftsområder"
description: "For at sikre et større ejerskab, minimere ledelsesansvaret og målrette servicen overfor beboerne og bestyrelserne, har Greve Boligselskab valgt at opdele 2 driftsområder i 2 yderligere driftsområder. Herefter har boligselskabet 7 driftsområder."
date: "2025-11-12"
created: "2025-11-05"
---

# Vi opretter to nye driftsområder

[Hjem](https://greve-bolig.dk/)

                    [Nyheder](https://greve-bolig.dk/nyheder)

                [Vi opretter to nye driftsområder](https://greve-bolig.dk/nyheder/vi-opretter-to-nye-driftsomraader)

For at sikre et større ejerskab, minimere ledelsesansvaret og målrette servicen overfor beboerne og bestyrelserne, har Greve Boligselskab valgt at opdele 2 driftsområder i 2 yderligere driftsområder. Herefter har boligselskabet 7 driftsområder.

Driften i Greve Boligselskab er i dag opdelt i 5 driftsområder, som pr. 1. juli 2025 udvides til 7 driftsområder.
Ændringen sker med baggrund i at sikre, et bedre ejerskab for den enkelte beboer og bestyrelse, mindske arbejdspresset for inspektøren og målrette servicen og forskellighederne.

Det nuværende Driftsområdet Hundige Øst, opdeles fremover i to nye mindre dríftsområder:

- **Driftsområde Tjurgården**, som kommer til at dække afdelingerne: Tjur-/Tejstgården og Olsbækken med sammenlagt 505 boliger, der får fælles ejendomskontor i Tjurgården.

- **Driftsområde Grønlykkeparken**, som kommer til at dække afdelingerne Grønlykkeparken og Frydenhøj med sammenlagt 306 boliger, der får fælles ejendomskontor i Grønlykkeparken.

Det nuværende Driftsområdet i Karlslunde/Tune, opdeles igen i to selvstændige driftsområder:

- **DriftsområdeTune**, som kommer til at dække afdelingerne Elkærparken, Byagerparken, Tinggårdsvænget og Fjællestien med i alt 461 boliger, med fortsat fælles ejendomskontor i Elkærparken.
- **Driftsområde Karlslunde**, som kommer til at dække afdelingerne Eghøj og Møllehøj, med i alt 341 boliger, der også vil fortsætte med eget ejendomskontor på både Eghøj og på Møllehøj.

De tre øvrige driftsområder i Greve Boligselskab, Gersagerparken, Hundige Vest og Greve Midt, fortsætter med deres nuværende organisering.
