---
title: "Gersagerparken øger kameraovervågningen markant"
description: "Efter nylige hændelser i området i og omkring Gersagerparken iværksættes en række konkrete og forebyggende tiltag. Formålet er at understøtte, at området er og skal være et trygt sted at bo."
date: "2026-02-26"
created: "2026-02-26"
---

# Gersagerparken øger kameraovervågningen markant

[Hjem](https://greve-bolig.dk/)

                    [Nyheder](https://greve-bolig.dk/nyheder)

                [Gersagerparken øger kameraovervågningen markant](https://greve-bolig.dk/nyheder/gersagerparken-oeger-kameraovervaagningen-markant)

Efter nylige hændelser i området i og omkring Gersagerparken iværksættes en række konkrete og forebyggende tiltag. Formålet er at understøtte, at området er og skal være et trygt sted at bo.

**Tryghed for beboerne er førsteprioritet**

Greve Boligselskabs bestyrelse er meget opmærksom på den utryghed, som den seneste tids omtale og hændelser kan have skabt blandt beboerne. Derfor reagerer boligselskabet med at iværksætte yderligere initiativer, der både har et tryghedsskabende og forebyggende formål.

*“Den seneste tids begivenheder kan give anledning til bekymring. Vores fokus er derfor på, at skabe tryghed og stabilitet for de beboere, der bor her til daglig,”* Organisationsbestyrelsesformand Kim Kjelmann.

* * *

**Samarbejde med Politiet**

Boligselskabet har tæt samarbejde med Politiet i opklaring af ulovlige hændelser. Derfor er det besluttet at intensivere overvågningen i Gersagerparken. Det betyder, at det eksisterende netværksudstyr moderniseres, og at der installeres yderligere 30 nye kameraer i området. Derudover investeres der i kabling til samtlige opgange, så der fremadrettet kan opsættes kameraer i alle opgange.

 Som led i indsatsen får Politiet online adgang til optagelserne. Det skal sikre et tæt og smidigt samarbejde og understøtte en hurtig og effektiv håndtering, hvis der opstår uønskede hændelser.

 Greve Boligselskab har besluttet at yde et tilskud på 1,4 mio. kr. til at intensivere overvågningen.

Tiltagene skal både bidrage til øget tryghed i hverdagen og virke forebyggende over for uønsket adfærd.

* * *

**Fællesskab og ansvar anerkendes**

Boligselskabet lægger samtidig vægt på at fremhæve de positive kræfter i området, hvor der er over 13 forskellige sociale klubber året rundt for børn og voksne. Derudover har Boligselskabet også besluttet, at støtter en indstilling til Carnegiens Belønningsfond til en beboer fra opgang 40, som udviste handlekraft ved at gå i gang med at slukke en brand, før brandvæsenet nåede frem.

*“Den slags ansvarlighed og omsorg for fællesskabet viser sammenholdet i området.”* Afdelingsbestyrelsesformand René Kloe.

Fremadrettet vil Greve Boligselskab se på yderligere nødvendige tiltag for at sikre Gersagerparken også fremover opleves som et trygt og velfungerende boligområde for alle beboere.
