Skip til hoved indholdet

Husorden afd. 33 - Hedelyparken

For at skabe et godt bomiljø er det vigtigt, at alle viser størst muligt hensyn til naboer, at alle passer på afdelingens fællesområder.

Der skal være plads til både børnefamilier, unge og gamle. Plads til dem der arbejder om dagen og dem der arbejder på andre tider.

Formålet med husordenen er at skabe tryghed og skabe plads til alle.

Lejeren er ansvarlig for, at alle i husstanden, gæster og personer, som opholder sig i boligen, overholder gældende husorden.

Vær opmærksom på, at overtrædelse af husordenen kan betyde opsigelse af lejemålet.

1. Affald

  • Affald skal sorteres i henhold til Greve Kommunes anvisninger.

  • Affald må ikke henstilles i opgange, kældergange eller i udearealerne.

  • Storskrald (møbler, elektronik, store papkasser m.v.) skal anbringes på anvist plads i containergård.

  • Farligt affald (malerrester, kemikalier m.v.) skal anbringes på anvist plads i containergård.

2. Fodring af vilde dyr og fugle

  • Det er ikke tilladt at fodre vilde dyr og fugle i afdelingen, da det kan tiltrække rotter og andre skadedyr.

3. Cykler, barnevogne, knallerter, indkøbsvogne mv.

  • Det er ikke tilladt at henstille cykler, knallerter, indkøbsvogne, barnevogne m.v. opad eller langs med husmurene.

  • Barnevogne, cykler, knallerter, legeredskaber m.v. må ikke henstilles i opgange, men skal henstilles i de rum, der er indrettet hertil.

4. Parkering og færdsel

  • Biler skal parkeres på de indrettede parkeringsarealer.

  • Parkering skal ske indenfor de afmærkede parkeringsbåse.

  • Køretøjer over 3.500 kg må ikke parkeres på afdelingens område.

  • Ikke indregistrerede køretøjer må ikke parkeres på afdelingens område.

  • Trailere og campingvogne skal parkeres på de etablerede campingparkeringspladser. Benyttelse af campingparkeringspladser skal ansøges på ejendomskontoret. Det er tilladt at beboere med campingvogn at parkere campingvognen uden for de etablerede campingparkeringspladser i op til 7 dage i forbindelse med at campingvognen klargøres til ferie, dog undtaget parkeringspladser der støder op til beboerhuset.

  • Cykel- og knallertkørsel er ikke tilladt på fortove og gangstier.

5. Vaskeplads

  • Vaskepladsen må kun benyttes til støvsugning og vask af personbiler. Vask af campingvogne må kun ske på vejen foran varmecentralen.

  • Vaskepladsen må alene benyttes i tidsrummet kl. 08:00 til 20:00 på hverdage samt kl. 10.00 til 20.00 i weekenden og helligdage.

  • Der må ikke spilles musik når vaskepladsen benyttes.

6. Fælles vaskerier

  • Vaskeriet må kun benyttes af afdelingens beboere.

  • Vaskeriet skal holdes ryddeligt og når tøjet er vasket og tørret, skal det fjernes af hensyn til andre brugere.

  • Børn under 12 år må ikke betjene maskinerne.

  • Husdyr må ikke medtages i vaskeriet.

  • Det er ikke tilladt at opholde sig i vaskeriet med mindre man vasker tøj.

7. Opgange og kældergange

  • Opgange og kældergange skal holdes ryddelige så brandveje ikke spærres, og rengøringen kan foregå uden forhindringer.

  • Efter anvisning fra ejendomskontoret kan der gives tilladelse til opbevaring/parkering af hjælpemidler og andre effekter, hvis det kan ske uden, at brandvejen spærres.

  • Affald må ikke henstilles.

  • Leg og ophold er ikke tilladt.

8. Kælderrum

  • Skal holdes aflåste.

  • Det er ikke tilladt at opbevare knallerter og motorcykler.

  • Det er ikke tilladt at opbevare fyrværkeri.

9. Altaner

  • Det er tilladt at tørre tøj og lufte sengetøj på altanen, hvis det ikke kan ses fra terræn.

  • Brug af åben ild herunder kul- og gasgrill på altanen er ikke tilladt.

  • Brug af altanen skal ske uden gener for omkringboende.

  • Vægge, gulve, rækværk og plader ved rækværk må ikke males.

  • Ejendomskontoret skal ansøges inden opsætning af markiser.

  • Altaner skal holdes rene for at undgå tilstopning af afløbet, hvilket kan forårsage vandskade hos andre beboere.

10. Antenner/paraboler

  • Det er ikke tilladt at opsætte antenner eller paraboler udvendigt i afdelingen.

10. Husdyr

  • Der kan gives tilladelse til at holde ét husdyr (hund eller kat) ad gangen i hvert lejemål. Hvalpe og killinger må max. opholde sig sammen med moderen i 4 måneder.

  • Udover hunde, som er forbudt i henhold til dansk lovgivning, er følgende hunde og blandinger heraf forbudt:

  • Anatolsk Hyrdehund, Bullmastiff, Cane Corso Italiano, Cao fila de sao Miguel, Dogo canario, Iberisk dogge, Maremma, Mastin español, Mastino napoletano, Polski owczarek podhalanski, Rottweiler og Staffordshire Bull Terrier.

  • Hunde skal være forsikret og mærket i henhold til dansk lovgivning.

  • Husdyret skal registreres på ejendomskontoret, hvorefter der kan udstedes en tilladelse til husdyrhold. Boligselskabet har kompetencen til at afgøre, om der kan gives tilladelse til at holde det ønskede husdyr i den enkelte bolig.

  • Hunde skal føres i snor på fællesområder.

  • Husdyr må ikke færdes frit i fællesområder.

  • Ingen husdyr må være til gene for afdelingens øvrige beboere. (F.eks. støj, truende adfærd og forurening af fællesarealer).

  • Lejeren er ansvarlig for enhver skade som husdyret forvolder.

  • Lejeren er forpligtet til at fjerne husdyrets efterladenskaber.

  • Andre dyr end hund og kat kan holdes i lejemålet, men kontakt ejendomskontoret inden anskaffelsen.

12. Støjende maskiner, musik, m.v.

  • Der skal altid tages hensyn til omkringboende ved brug af støjende maskiner, høj musik og ved selskabeligheder/fester.

  • Efter kl. 22:00 i hverdage skal der være ro. I weekenden og dagen før en helligdag skal der være ro efter kl. 23:00.

  • Vaskemaskiner og tørretumblere må ikke benyttes i tidsrummet mellem kl. 22:00 og 7:00.

  • Boremaskiner, slibemaskiner og andet støjende værktøj må benyttes i tidsrummet mellem kl. 8:00 og 19:00 på hverdage, i weekend og helligdage i tidsrummet mellem kl. 10:00 og 17:00.

13. Sundt indeklima

  • Tørring af tøj indendørs frarådes, da det kan være årsag til skimmelsvamp.

  • Luft grundigt ud (gennemtræk) flere gange dagligt, så fugt og skimmelsvamp undgås. (Et fugtigt indeklima er skadeligt for helbred og kan ødelægge bygningen).

  • Boligen holdes ryddelig af hensyn til brandfare og skadedyr.

14. Rygning

  • Det er ikke tilladt at ryge i fællesrum (opgange, kældre, beboerhus, fælleslokaler m.v.)

15. Bad, toilet og køkken

  • Vær opmærksom på hvad der skylles ud i afløb, så tilstoppede afløb undgås (bl.a. skal fedt og madolie undgås).

  • Bleer, vat og lignende må ikke kommes i toilettet, men skal til affald.

  • Udsugningsventiler må ikke tilstoppes.

  • Ved installation af tørretumbler, må der kun installeres kondenstørretumbler.

16. Postkasse

  • Postkasse skal tømmes og rengøres regelmæssigt. Reklamer, aviser m.v. skal fjernes omkring postkassen

17. Skadedyr

  • Hvis der konstateres skadedyr i boligen eller på afdelingens område, skal ejendomskontoret straks kontaktes.

18. Hærværk, kriminalitet m.v.

  • Lejer er erstatningsansvarlig for hærværk og ødelæggelser i afdelingen, som er begået af én i husstanden eller af gæster eller andre, som lejer har givet adgang til boligen.

  • Der gøres opmærksomt på, at såfremt ét enkelt medlem af husstanden bliver dømt for utryghedsskabende kriminalitet, kan hele husstanden udsættes af boligen.

19. Fællesarealer

  • Boldspil op ad bebyggelsens mure, vægge samt transformatoren i Hedely-1, er ikke tilladt. Boldspil må ikke finde sted på de små plæner, men henvises til den store plæne med målene i Hedely-1.

  • Brug af grill er kun tilladt på de asfalterede pladser eller særlige indrettede grillpladser.

20. Klager

  • Inden du klager over en eller flere beboere i afdelingen, er det en god idé først at tale med vedkommende om, hvad det er du oplever, og hvorfor du har følt dig generet.

  • Fortsætter generne, kan du sende en skriftlig klage til Greve Boligselskabs administration.

Nærværende husorden er godkendt/revideret på ordinært afdelingsmøde den 1. september 2025 og er gældende fra denne dato.

Skriv dig op

Find os her

Greveager 1
2670 Greve

CVR: 47345618

Åbningstider
Mandag til fredag 10:00 - 13:00

Telefon: 43 600 700
Mail: GB@greve-bolig.dk

Genveje