Skip til hoved indholdet

Råderet

Regler vedrørende den individuelle og kollektive råderet, samt ydelser på eventuelle lån.

Individuel råderet

Råderetten giver lejerne, som har lyst til at forbedre eller ændre deres bolig, mulighed for det. Om det er små justeringer eller store ændringer, der skal til for at gøre boligen ideel for lejeren, er op til den enkelte lejer.

Princippet i individuel råderet er, at den enkelte lejer selv bestemmer, hvad der skal ændres, og selv sørger for at arbejdet bliver udført og finansieret . Dog skal man før og efter arbejdet have godkendelse fra boligselskabet.

Vejledning til individuel råderet

Kollektive råderet


De fleste boligafdelinger har besluttet at lejeren, via den kollektive råderet, kan låne til forbedringer i boligen. Ydelsestabel findes nederst på denne side sammen med ved vedtagne råderetsregler for hver afdeling.

Den enkelte lejer har således ret til at forbedre sin bolig, via en huslejeforhøjelse, der modsvarer finansieringen af forbedringen.

Der er et maksimumbeløb for brug af den kollektive råderet. Aktuelle satserne kan findes på BL's hjemmeside under råderetsbeløb - se link. I 2025 udgør beløbet kr. 145.017 som er det højeste total beløb, beboeren kan finansiere via en huslejeforhøjelse. Der kan primært lånes til køkken og badeværelse, så længe beløbet holder sig inden for det maksimum, der er fastsat i den enkelte afdeling.

Hvis forbedringsarbejdet kræver myndighedsbehandling, skal ansøger være opmærksom på ekstraomkostninger i forbindelse med behandlingen i kommunen. Myndighedsbehandling betales forud af lejer, og kan ikke finansernes via råderetslån.

Ved ønske om anvendelse af råderetten i boligen - uanset om det er den kollektive eller individuelle, skal man forud for arbejdes udførsel kontakte lokalinspektøren i den pågældende afdeling.

Vejledning til kollektiv råderet



Afdelingernes vedtagne kollektive råderetsregler findes nedenfor:

Tillægskontrakt og ydelsestabel til brug for beregning af den månedlige ydelse kan hentes her.

Tillægskontrakt Ydelsestabel - forbedringslån Retningslinjer for ændringer af installationer og hårde hvidevarer i boligen
Bliv ansøger

Find os her

Greveager 1
2670 Greve

CVR: 47345618

Åbningstider
Mandag til fredag 10:00 - 13:00

Telefon: 43 600 700
Mail: GB@greve-bolig.dk

Genveje